OM STORSKOVEN               

VÆRDIGRUNDLAG


Formål med og overvejelser omkring fastlæggelse af etik og værdigrundlag på Storskoven. 

At fastlægge sit værdigrundlag er en omfattende proces, når den involverer alle ansatte. Processen har dog været konstruktiv, da den har impliceret diskussion i henholdsvis hele personalegruppen og i et nedsat værdigrundlags udvalg.

Værdier er det som motiverer os til handling, og en proces omkring værdigrundlag har skærpet opmærksomheden på Storskovens mission og er udviklende for vores visioner. Værdigrundlaget er det der skaber vores fælles kultur på Storskoven.

Gennem den proces, som værdibaseret udvikling udgør, har vi på Storskoven først og fremmest fået bevidstgjort og beskrevet de værdier, som vi ønsker, skal være grundlaget for virksomhedens kultur. Værdierne, som er beskrevet er en kombination af eksisterende bevidste værdier, ubevidste værdier og ønskede værdier. Værdierne danner grundlag for udviklingen af Storskovens kultur, for der igennem at sikre opnåelse af de strategiske mål. Det er Storskovens fundament og giver:

  • Stort ejerskab omkring Storskovens mål og missioner.
  • Udvidet klarsyn og dermed større følelse af meningsfuldhed i jobbet for den enkelte
  • Styrkelse af vores kultur på Storskoven.
  • En tydeliggørelse af Storskoven overfor omverdenen.

 
Etik og værdigrundlag

Storskovens målgruppe er samfundets mest sårbare og udsatte unge. Det er derfor vigtigt for os, at udgøre et pædagogisk alternativ for netop de unge. Straks ved ankomsten til Storskoven skal de unge møde og mærke det værdigrundlag, som hos os bygger på kontinuerlige overvejelser af etik og moral, som er den unges eneste kvalitetssikring i en anbringelse.

Vi arbejder ud fra en individuel tilrettelagt udviklingsplan, der tager afsæt dels den i eksisterende handleplan og den relation vi opbygger til den unge. Vi arbejder med udgangspunkt i den unges kompetencer og nærmeste udviklingszone. Vi indgår aftaler med de unge frem for at lave regler, og mener at tillid og positive forventninger som udgangspunkt er bedre end kontrol. Vi har en overordnet ramme for Storskovens kultur, hvor den enkelte får afklaret mål og konsekvenser inden for denne ramme. Vi betragter ikke på forhånd kendte konsekvenser som straf eller sanktion, men som en rationel følgevirkning af de handlinger den unge foretager. 


Menneskesyn

Storskovens menneskesyn tager først og fremmest udgangspunkt i menneskerettighedsprincippet om, at alle mennesker har et lige og højt værd som menneske, hvor man i kraft af at være et menneske fortjener respekt fra sin omgivelser. Vi ser på de unge ud fra etiske værdier som frihed, medmenneskelighed, retfærdighed og værdighed. Vi ser på mennesket ud fra det forhold, at mennesket ikke kan forstås isoleret, men altid i en relation til eller i et møde med "den anden". Empati i relationen er afgørende for eftertanke og refleksion. Netop eftertanke og refleksion er vores etiske markør, der afmonterer vanetænkning og fordomme og sætter individet i stand til at anerkende individer forskellige fra os selv. Uden anerkendelse kan individet ikke udvikle en personlig identitet.


Etik i relationen

Mødet mellem de unge og Storskoven er et møde i en asymmetrisk relation, hvor balancen mellem magt og afmagt - mellem omsorg og formynderi - dagligt udfordres. Dette møde kræver derfor at Storskoven udviser et særligt ansvar. I mødet med de unge skal vi træde ind ligeværdigt og uden forbehold, forudfattede domme og bedreviden. Vi skal med lyttende åbenhed, indføling og indlevelsesevne stille vores "mere-forståen" til tjeneste for den unges "egen forståen" af sin situation, sine behov, udsigter og handlemuligheder.


Etik i anerkendelse

Da vores menneskesyn på Storskoven tager udgangspunkt i, at vi alle er lige meget værd som mennesker, betyder det, at vi etisk set altid skal anerkende andre, uafhængigt af, hvem de er, og hvad deres baggrund er. Etikken i anerkendelsen er derfor at kunne forstå, at andre også omfatter "de andre", nemlig dem, der er anderledes end os selv. 

Anerkendelsesbegrebet skal forstås som en kommunikationsform, der værdsætter og indebærer en nysgerrig spørgen og undren, hvor der ikke fokuseres på problemet, men på hvordan det kunne være (drømmen).

Anerkendelsen betragter vi på Storskoven som nødvendig. Nødvendigheden består i, at vi som mennesker på forskellig vis er gensidigt afhængige af anerkendelse for at kunne udvikle en personlig identitet og opnå personlig integritet.

Anerkendelse handler om at gøre den unge synlig og betragte ham som ligeværdig interventionspartner. Ligeværdighed betyder ikke nødvendigvis, at man er lige, men at man er ligeværdige parter i relationen. Forudsætningen for anerkendelse indebærer derfor også personalets selverkendelsesprocesser, hvilket betyder at al intervention med de unge kræver refleksion over egen handling.

Pædagoger og lærere på Storskoven har en dagsorden, som han eller hun er sat til at forvalte, den må man forfølge sammen med den unge. Personalet er den ressourcestærke part i relationen og må arbejde for at de unge føler, at de ressourcer som de har, bliver anerkendt. En del af det at anerkende er, at der ikke er skjulte dagsordener og at man har dialog med den unge om Storskovens faglige vurderinger.

"Menneskelige subjekter opnår nemlig kun et intakt selvforhold i kraft af at se sig selv bekræftet eller anerkendt i værdien af bestemte egenskaber og rettigheder." (Honneth 2003: 92)

Hvordan kommer værdigrundlaget til udtryk i Storskovens daglige arbejde?

Ud over de daglige "overlap" der er i vagtskiftet på Storskoven, hvor der videregives oplysninger om hvad der er sket i den forløbne vagt og hvor der reflekteres over samspil og interventioner, tages de unge op enkeltvis på personalemøder. Her drøftes evt andre interventionsformer og der gives igen plads til refleksion over egen og andres handlinger. Refleksionen over egen handling er et vigtigt fokuspunkt, her kommer værdierne til udtryk og man kan blive udfordret på egen moral og etik.

For at få sparring fra et andet perspektiv har vi supervision hver måned med en psykolog fra PPR. Selverkendelse og refleksion er nøgleord på vores supervionsmøder.

I det daglige mødes de unge hver dag med et håndtryk af personalet. Med et håndtryk tilkendegives interesse og respekt og der vises, at de unge agtes og anerkendes.
 Når vi siger farvel gøres det også med et håndtryk, igen for at tilkendegive, at selv på trods af eventuelle uenigheder under samværet, er der stadig respekt over for hinanden.

Anerkendelsen af de unge som ligeværdige vises også ved inddragelsen af de unge i planlægning af mål og dagligdag, og ved imødekommelse af de unges ønsker og idéer. For at støtte op omkring den personlige integritet og anerkende de unge som selvstændige individer udvises f.eks. respekt for deres bopæl. Deres værelse er deres, hvilket vil sige at vi aldrig går ind uden at banke på først. Ud over reglerne om hygiejne og støj har de unge mulighed for at betragte deres værelse som et meget privat sted, hvor man bliver inviteret ind.

Det fremadrettede arbejde med værdigrundlaget

For at man fremadrettet kan arbejde med et værdigrundlag, hvor menneskesynet bygger på anerkendelse og relationer, er refleksionen metoden til selverkendelse. Selverkendelsen er en vedvarende proces og en vigtig del i den anerkendende tilgang og i relationsarbejdet med følelsesmæssigt skadede unge.

Refleksionen skal dermed stadig have plads i dagligdagen. Der holdes derfor stadig fast i supervisionen og der arbejdes med idéer til oplæg på personalemøder, der har et relevant pædagogisk indhold i forhold til udvikling af og refleksion over værdigrundlaget.

Dokumentation

Det ene element i vores arbejde er at beskrive og arbejde hen imod vores mål. Det andet er, hvorvidt vi opfylder de mål, vi stiller for de unge. 
Der bliver løbende udarbejdet rapporter for de fremskridt og den udvikling som den unge gennemgår. Rapporterne bliver udarbejdet i samarbejde med den unge og dennes kontaktpædagog. Rapporterne fremsendes til handlekommunerne.